Kloakker og vand

De enkelte huse er tilsluttet en fælleskloak, som løber i forhaverne ved alle husene. Skader/forstoppelse på fælleskloakkerne ordnes af foreningen, mens det er grundejernes ansvar at vedligeholde egen kloak ud til fælleskloakken. Eventuelle fedtbrønde på grundene er også grundejernes egne, og vedligehold af dem er derfor også grundejernes eget ansvar. Tilvælg derfor dækning for kloakskader på din husforsikring.

Fælleskloakkerne renses én gang årligt. Det annonceres med 14 dages varsel, så der er tid til at flytte biler m.m.

Selvom vedligehold af fedtbrønde ikke er foreningens ansvar, har vi i foreningen vedtaget, at rensning af dem foretages af foreningen på foreningens regning. Rensningen annonceres med 14 dages varsel. Er det ikke muligt for kloakrensningsfirmaet at komme til på den annoncerede dag, f.eks. fordi der holder en bil i vejen, eller er der behov for mere end den ene årlige rensning, er det grundejerens eget ansvar at få foretaget en rensning for egen regning.

Er du i tvivl om kloakforholdene i dit hus, er du velkommen til at kontakte foreningen.

Du kan søge på byggesager og tegninger på www.weblager.dk

Overblik over fedtbrønde

Overblik over vandledninger